SDK Logistics er en dynamisk virksomhed i vækst, der tilbyder alle former for aktiviteter indenfor søtransport, logistik, charter og betjening af Nordeuropas krydstogtindustri.
SDK Logistics er en del af USTC-koncernen og kan ved hjælp af et omfattende globalt netværk garantere skræddersyet service, support og rådgivning i overensstemmelse med internationale konventioner. Samtidig får man den varme modtagelse, som kun lokale kontakter kan tilbyde.
Samarbejdet mellem SDK Logistics og Boxon startede i 2013. Boxon kunne tilbyde SDK Logistics en helhedsløsning indenfor emballagemateriale med alt fra hurtig levering af Boxon standardartikler til helt unikke løsninger til SDK Logistics’s kunder.
Vi har haft projekter samt igangværende leverancer, hvor store ruller tæpper skulle fragtes til forskellige slutbrugere. Store, tunge og meget klodsede ruller, siger Mia Erserum hos SDK.
Boxons løsning
Løsningen i dette tilfælde blev en træpalle med skrå stopklodser, der gjorde, at tæpperne ikke kunne rulle af pallen. En sikker transport for at undgå transportskader på godset.
Et andet eksempel på samarbejdet var, da en af SDK Logistics’s kunder skulle fragte store og tunge produkter rundt i hele verden. Risikoen for rust var stor, og den udvendige emballage skulle opfylde en hel del kravspecifikationer. Løsningen blev Intercept, som er en rustbeskyttelse samt specialbygget træemballage, der er tilpasset de forskellige produkter, der skulle transporteres.
Det største projekt, der blev gennemført, var at finde en tur & retur-flow af en lastbærer til produkter, der ikke tåler stød. Det blev løst under et besøg fra Boxons salgs- og produktspecialister, hvor der blev drøftet mange ønsker og krav. Derefter udviklede Boxon nogle forskellige prototyper, hvor man sammen kunne vælge den bedste løsning både økonomisk, miljømæssigt og funktionsmæssigt, dvs. den bedste produktbeskyttelse.
Vi er meget tilfredse med samarbejdet! Boxon er løsningsorienterede og kommer på besøg med kort varsel. Boxons repræsentanter lytter og forstår vores behov, og vi har en rigtig god og tæt dialog. Vi sætter pris på den hurtige feedback fra både salg og kundesupport hos Boxon.
Ganske enkelt en god samarbejdspartner”, afslutter Mia Erserum.