Alfa Lavals kerneforretning hviler på tre nøgleteknologier: varmeoverførsel, separation og håndtering af væskestrømme. En løbende produktudvikling er afgørende for at styrke konkurrenceevnen. Alfa Lavals produkter sælges i cirka 100 lande. De leveres fra 20 store produktionsenheder (12 i Europa, seks i Asien og to i USA) og 70 servicecentre.
Med de mange enheder i Alfa Laval-koncernen har det været en udfordring at skabe og fastholde ensartethed i emballagesortimentet.
På den måde er brandet ikke blevet fremhævet tilstrækkeligt.
Boxon gennemfører løbende behovsanalyser for det eksisterende emballagemateriale. De prioriterede områder er transportsikkerhed til minimering af skader og reklamationer samt et fuldt dækkende sortiment af rustbeskyttelse.
Løsningerne skal være baseret på en fælles konstruktion og brandprofil, som kan anvendes i de forskellige markeder.
Alfa Laval har konsolideret emballagesortimentet og etableret en global struktur for at effektivisere flowet af emballagematerialer, samtidig med at brandet styrkes af det ensartede design.